5-korns boller
5-korns bollerne er perfekt til de morgener, hvor du ikke lige har planlagt morgenmaden eller til de langsomme weekends dage. Bollerne tager ikke mere end 5 min at slå sammen og skal kun hæve 1 time på køkkenbordet. Sammenlagt er der boller på 1 t 30 min.
Du kan tilføje alle de kerner du har lyst til eller fjerne nogle, hvis de ikke falder i din smag. Uanset er disse boller de lækreste og nemmeste til en hurtig morgenmad, madpakke eller mellemmåltid. De egner sig også godt til at blive frosset ned.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
1 t 30 min
Arbejdstid:
10 min
Antal portioner:
12 boller
Ingredienser
25g gær
2 spsk. salt
1 spsk. honning
600 ml lunt vand
450g hvedemel
100g durum mel
150g fuldkornshvedemel
1 dl havregryn
1/2 dl solsikkekerner
1/2 dl græskarkerner
2 spsk. sesamfrø
1 spsk. chiafrø
eller
1 1/2 dl 5 korns-blanding i stedet for alle frø og kernerne
Fremgangsmåde
- Afmål 600 ml lunken vand og kom det op i en stor skål. Her tilsættes gær og honning og blandes godt til det er opløst i vandet.
- Tilsæt havregryn, græskarkerner, solsikkekerner, sesamfrø og chiafrø til blandingen. Rør det godt sammen.
- Herefter tilsættes mel til blandingen. Afhængig af hvor mange frø og kerner du har tilsat tilpasses mel mængden. Konsistensen skal være en våd havregrød. Det er meningen, at dejen skal være våd.
- Kom et viskestykke over skålen og lad stå på køkkenbordet i 1 time for at hæve.
- Forvarm ovnen 220 grader alm. ovn.
- Når dejen har hævet færdig, laves 12 lige store boller på bagepladerne. Brug en stor våd ske til at tage en stor skefuld dej fra skålen. Dejen er for fugtig til at du kan lave dem til runde boller, så de bliver lidt rustikke i formen – men det er en del af charmen.
Har du et bagestål, så lad det varme med når ovnen forvarmes og kom bollerne derpå. - Giv bollerne ca. 15-20 min I ovnen og server med smør.
Velbekomme!
Energifordeling
193 kcal pr. bolle
Protein: 6g
Kulhydrat: 32g
Fedt: 4g
Salt: 1317 mg