Svampede gulerodsbrud med fuldkorn
Gulerodsboller er altid et hit – denne opskrift er inspireret af andre opskrifter, som laver gulerodsbrud, der indeholder lidt ekstra grønt.
Disse gulerodsbrud er både svampet, luftige og nemme at lave. Det tager ikke mere end 2 timer og, så er der friske boller – enten til madpakken eller morgenbordet.
HUSK: Salt må ikke komme i gær/vand blandingen før melen er deri, da salten kan dræbe de gode bakterier i gæren, som den skal bruge til at hæve.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
2 timer
Arbejdstid:
30 min
Antal portioner:
10 stks
Ingredienser
3 dl vand, lunken
25g gær
1 spsk. honning
50g smør, blødt eller 50ml olie (neutral)
150g fuldkornshvedemel
450g hvedemel
10g salt
150g gulerødder, revet
2 æg
40g solsikkekerner
Fremgangsmåde
- Bland lunken vand med gær og honning i en røremaskine.
Du kan rør det sammen i en skål, men røremaskine anbefales. - Afvej hvedemel og fuldkornshvedemel og ælt det gradvist sammen med gær/ vandblandingen. Tilsæt så salten og bland godt.
- Kom det smeltede smør i til sidst. Ælt så dejen sammen i røremaskinen ved middel hastighed i 8-10 minutter eller til dejen samler sig.
- Lad dejen hæve i skålen med et fugtig viskestykker over i 45 minutter.
- Riv gulerødderne på et rivjern.
- Kom dejen ud på køkkenbordet og lav en lille fordybelse i midten. Kom ægget deri, revet gulerod og solsikkekerner.
- Fold så dejen sammen og skær den i stykker med en metal skraber. Fyldet vil løbe ud, men bliv ved med at samle dejen sammen og hak videre – fortsæt indtil dejen er godt blandet sammen.
- Skær dejen ud i 9 lige store stykker uden at samle den sammen. Placer dem på en bageplade med bagepapir.
- Lad dem efterhæve i 45 minutter dækket til.
- Forvarm ovnen på 220 grader alm. ovn. Bag dem i 15 minutter indtil de er gyldne på toppen.
Energifordeling
292 kcal pr. portion
Kulhydrat: 47g
Protein: 7g
Fedt: 7g
Kostfibre: 4g
Salt: 421g