Grødboller
Grødboller er rigtig nemme at lave og er altid et hit. Denne opskrift er især god, hvis du har en lille portion havregrød til overs. Hvis ikke så lave en lille portion bestående af 1 dl havregrød til 2 dl vand.
TIP: For ekstra sprøde grødboller smid ca. 1 dl koldt vand ind på en ekstra bradepande i bunden af den varme ovn samtidig med, at du sætter bagepladen med grødbollerne ind. Luk hurtigt for ovnen, så dampen bliver i ovnen. Grødbollerne bliver ekstra sprøde af dampen, så sørg for at holde ovnen lukket under hele bagningen.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
1 nat + 20 min eller
1 t 50 min
Arbejdstid:
20 min
Antal portioner:
12 boller
Ingredienser
3 dl vand, lunken
100g skyr/ yoghurt
20g gær
150g kold havregrød
1 tsk. honning
500g hvedemel
2 tsk. salt
Topping
1 dl sesamfrø, birkes, græskarkerner, havregryn, rugflager eller andet.
Fremgangsmåde
- Kom det lunkne vand sammen med honning og gær i en stor skål. Rør godt til gæren er opløst. Tilsæt yoghurt og havregrød.
– Hvis ikke du har en havregrød rest, kan du hurtigt lave 1 dl havregryn til 2 dl vand. Lad det køle lidt inden du bruger det i dejen. - Tilsæt hvedemel og salt – rør dejen godt sammen. Dejen skal være fugtig.
- Stil dejen til hævning med husholdningsfilm eller et låg. Stil dejen til hævning, enten natten over i køleskabet eller på køkkenbordet i 1 1/2 time.
- Forvarm ovnen på 250 grader alm. ovn lad to bageplader være i ovnen imens. Tag dem ud når ovnen er varmet op og sæt bollerne på bagepladen ved hjælp af to våde spiseskeer.
- Drys topping på alle bollerne og giv dem 18-20 minutter eller til de er gyldne på toppen.
- Lad de varme boller køle af på en bagerist når de er færdige.
Velbekomme & god fornøjelse!
Energifordeling
182 kcal pr. bolle
Kulhydrat: 31,3g
Protein: 6,2g
Fedt: 3,3g
Kostfibre: 1,86
Salt: 463mg