Pain au Chocolat

Det kan både være svært, men også tage rigtig lang tid at lave en butterdej. Så her er min lynhurtige udgave af en Pain au Chocolat.

Host host … Jeg har snydt lidt og købt en færdiglavet butterdej. Jeg synes simpelthen Pain au Chocolat er så lækre, men jeg er derimod ikke vild med, hvor lang tid det tager at lave dem helt fra bunden, så jeg valgte det næst bedste. Hjemmelavede fyld og købt dej 😉
Det er super lækkert med hjemmebag, og endnu bedre når det ikke tager flere timer at nå resultatet.
I denne opskrift har jeg valgt at bruge hakkede mandler, men du kan sagtens erstatte dem med, hvilken som helst anden nød.

TIP: frys din marcipan inden du skal river den – det gør det meget nemmere. Men husk at arbejd hurtig, da dine hænder tilfører varme og hurtigt gør marcipanen klistret igen.

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.

Tid i alt:
30 min

Arbejdstid:
10 min

Antal portioner:
8 portioner

Ingredienser

1 færdiglavet butterdej
50g mørk chokolade
40g mandler eller valgfri nød
75g marcipan
1 æg

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 200 grader.
  2. Hak nødder og chokolade til små stykker.
  3. Riv marcipan på et rivjern og bland med chokoladen og nødderne i en skål.
  4. Skær butterdejen til 8 lige store stykker.
  5. Kom ca. 1 spsk. fyld i hver ende af dej stykket på den korte led. Efterlad ca. 1 cm til dej før fyldet.
  6. Pisk ægget til ensartet masse og pensel dejen i hver ende af de korte stykker.
  7. Rul nu dejen sammen om fyldet. Pensel æg på toppen af hver.
  8. Bag I ovnen i ca. 18-20 minutter eller til de er gyldne på toppen. Lad dem køle af før de nydes.

    Velbekomme & god fornøjelse!

Energifordeling

242 kcal pr. portion
Kulhydrat: 17,3g
Protein: 4,4g
Fedt: 16,4g
Kostfibre: 0,95g
Salt: 0mg

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *