Spinatvafler med laks, flødeost og syltede rødløg
Spinatvafler med fyld – super lækkert og nemt! De er super lækre til at fylde med grønt, kød, dips eller lign. De er kan også være en skøn tilføjelse til påskebordet.
Denne opskrift bruger frisk spinat, men du kan sagtens bruge frosset. Du skal bare tø det op først og vride det godt for væske – eventuelt trække ca. 1/2 dl væske fra dejen. Du kan også tilsætte friske krydderurter til dejen og blende dem med, så får du et lækkert frisk kick til dine vafler.
Ønsker du en grovere version kan du erstatte hvedemelen med havregryn eller glutenfri mel for en glutenfri version. Jeg har brugt min opskrift på revet kylling ved at bruge min airfryer – en rigtig nem opskrift, som kun tager 20 minutter fra start til slut.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
30 min
Arbejdstid:
30 min
Antal portioner:
10 stk.
Ingredienser
Spinatvaffel
125g hvedemel
75g fuldkornsmel
2 dl mælk/ plantemælk
1,5 dl vand
75g spinat, frisk
3 æg
1/2 tsk. salt
1 tsk. bagepulver
Smør/ olie til stegning
Fyld
100g neutral flødeost, light
200g kold-/varm-røget laks
100g syltede rødløg
80g cherrytomater
Fremgangsmåde
- Blend hvedemel, spinat, mælk, æg og salt godt sammen til en ensartet masse.
- Opvarm dit vaffeljern på den højeste varme, tilsæt smør/ olie og fordel ca. 1 dl dej.
- Bag til de bliver gyldne. Der er ca. dej til 10 vafler.
Fyld
- Skær laks og tomat i mindre stykker.
- Server vafler med neutral flødeost, varmrøget laks, syltede rødløg og cherry tomater på toppen.
Velbekomme & god fornøjelse!
Energifordeling
162 kcal pr. portion.
Protein: 10,2g
Kulhydrat: 17,9g
Fedt: 5g
Kostfiber: 1,55g
Salt: 595mg
2 Comments
Bente Stüker Hansen
Tak for lækre opskrifter..Mon ikke de grønne wafler sagtens kan bages som små pandekager også, især når waffeljernet er gået i stykker
Mvh Bente
Anna Iversen
Hej Bente,
Dejligt at høre du er vilde med mine opskrifter! Øv hvor træls – De kan helt sikkert godt blive til små pandekager også 😀
Mvh Anna