Porretærte med bacon og hytteost

En klassisk tærte – porretærten. Der er en grund til at det er en klassiker. Den er altid et hit – lækker cremede og fyldig i smagen.
Du kan dog sagtnes bruge andre grøntsager, så prøv dig endelig frem. Du har en god grundopskrift her at gå ud fra. Du kan også lave din egen tærtedej, hvis du har tiden til det, men en købt tærtedej fungerer også ligeså godt i en travl hverdag.

En ekstra bonus er, at den kan fryses!

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.

Tid i alt:
40 min

Arbejdstid:
10 min

Antal portioner:
8 portioner

Ingredienser

1 færdiglavet tærtedej

3 æg
1,5 dl mælk/ plantedrik
150g bacon i tern
1 porre, i skiver
150g hytteost
50g ost, valgfri
2 tsk. timian, tørrede
0,5 tsk. muskatnød
Salt & peber

Fremgangsmåde

  1. Forvarm ovnen på 175 grader.
  2. Kom tærtedejen i en form og prik huller i bunden af dejen med en gaffel. Giv dejen 8-10 minutter i ovnen.
  3. Imens blandes æg, mælk, bacon, hytteost, ost og krydderier i en skål og blandes godt.
  4. Skyld og skær porren i skiver. Kom den i ægge blandingen.
  5. Når tærtedejen har fået 8-10 minutter og er blevet gylden i ovnen tages den ud.
  6. Hæld æggefyldet i tærten og giv den yderligere 15-20 minutter i ovnen. Det kan tage lidt længere tid afhængig af, hvor store dine æg er. Vær sikker på at tærten er fast i midten før du tager den ud af ovnen.

    Server med en salat eller andet grønt.
    Velbekomme & god fornøjelse!

Energifordeling

251 kcal pr. portion
Kulhydrat: 19,3g
Protein: 11,5g
Fedt: 14,4g
Kostfibre: 0,93g
Salt: 797mg

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *