Ristet rugbrød med avocado, skinke og æg
Avocado, vi kender dem allesammen. Enten hader man dem ellers, kan man ikke få nok. Herhjemme er vi i fanklubben.
Avocado maden er den helt perfekt morgenmad eller frokost. Den er nem og hurtig at lave, og så kræver den ikke mange ingredienser at lave. Du skal bare bruge avocado, æg, skinke, rugbrød, tomat og lidt chiliflager, hvis du elsker et lille kick.
Denne mad tilfører mange af de gode umættede fedtsyrer, som er gode for både dit hjerte og kredsløb. Udover det bringer rugbrødet også mange gode fibre og mæthedsfornemmelse med sig, så det er den perfekt kombination til et nærende måltid.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
15 min
Arbejdstid:
10 min
Antal portioner:
1 portion
Ingredienser
2 stk. rugbrød
2 æg
60g tomater
35g avocado (ca. en lille halv)
2 skiver skinke
Salt, peber og chilifalger
Fremgangsmåde
- Rist rugbrødet i en toaster
- Tænd en pande på middel/ høj varme.
- Imens panden bliver varm skæres tomaterne i mindre stykker.
- Når rugbrødet er færdigt kommers halvdelen af avocadoen på hver skive og krydres med salt og peber.
- Skinke kommes ovenpå avocadoen.
- Når panden er varm steges æggene på panden. Her er det en præference om man er til spejlæg, skramblede æg mm.
- Når æggene er færdige kommes de øverst på rugbrødsmadden efterfulgt af cherry tomaterne.
Energifordeling
450 kcal pr. portion
Protein: 26g
Kulhydrater: 40g
Fedt: 19g
Salt: 875mg