Mandelkage med frisk bær
Mandelkage med friske bær – summeren kalder og denne lækre mandelbund servert med cremede vaniljecreme og friske bær på toppen, serveret på teressen er den perfekte start.
Bunden består af kun mandler, rørsukker og æg som gør den enkel og simpel at lave – derudover er mandler fyldt med gode fedtstoffer, gør samtidig at kagen er glutenfri. Vaniljecremen giver et frisk pust til den lidt søde kage. Her benytter jeg skyr i stedet for cremefraiche, for at mindske de mættede fedttyper og tilfører i stedet lidt ekstra protein til kagen.
Jeg har valgt at bruge jordbær og blåbær, men alle typer af frugt og bær kan bruges. Håber i nyder den – jeg har lavet den til eftermiddagskaffen i dag, da jeg får gæster. Det er fordelen ved kagen. Den kan sagtens laves om formiddagen og være klar til servering til eftermiddag 😀
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
2 t
Arbejdstid:
15 min
Portioner:
12 stk.
Ingredienser
200g mandler
3 æg
200g rørsukker
1/2 tsk. salt
Vaniljecreme
1 1/2 dl piskefløde
200g skyr, neutral
1 spsk. citronsaft
2 spsk. flormelis
3 tsk. vaniljesukker
Friske bær til pynt ca. 350g
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen på 175 grader alm. ovn.
- Pisk æg og rørsukker godt sammen til en luftig masse.
- Imens kommes mandler i en minihakker og hakkes næsten fint. Der må gerne være lidt tekstur tilbage i mandlerne.
- Rør forsigtigt salt og mandelmel i æggemassen. Fold det sammen, så luften ikke forsvinder fra æggemassen.
- Smør kanten af en springform på 22 cm med kokosolie og fordel dejen deri.
- Giv kagen ca. 30-35 minutter i ovnen. Åben ikke før kagen er færdig, da den ellers kan falde sammen.
- Lad kagen køle godt af inden toppingen kommer på.
Vaniljecreme - Pisk fløde og vaniljesukker til fløde.
- Fold derefter skyr og citron saft i og si flormelis i.
- Vend alt godt sammen.
- Kom vaniljecremen på toppen af kagen og kom den på køl i minimum 1 time.
- Server med friske bær på toppen! Jeg har brugt 250g jordbær og 100g blåbær.
Velbekomme & god fornøjelse!
Energifordeling
257 kcal pr. stykke
Kulhydrat: 26g
Protein: 7,3g
Fedt: 14g
Kostfibre: 1,8g
Salt: 124mg