Timian og citroncreme kartoffelsalat

Timian og citroncreme kartoffelsalat – En rigtig lækker forårs/ sommer sag, som skøn tilbehør til en grillaften, familiemiddag eller noget helt tredje. Den er rigtig nem at lave og er fyldt med sæsonens grøntsager.
Timian og citroncremen giver et skønt twist på den klassiske kartoffelsalat. Du er velkommen til at skifte timianen ud med en anden frisk krydderurt, men jeg synes de komplementerer hinanden rigtig godt. Jeg har valgt at bruge fraiche i stedet for creme fraiche for at spare lidt på det mættede fedt og dermed gøre den lidt sundere. Det giver en lille smule mere syre i retten, som jeg godt synes de friske grøntsager kan bære.
Du kan med fordel lave den nogle timer eller aftenen før for virkelig at lade timian og citroncremen trække mere smag. Håber du nyder den!

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.

Tid i alt:
35 min

Arbejdstid:
15 min

Antal portioner:
4 portioner

Ingredienser

1 kg baby/ nye kartofler
300g agurk
150g radiser
150g grønne ærter
200g asparges

Timian og citroncreme
150g fraiche
1 spsk. citronsaft
40g frisk timian
1 tsk. salt
1/2 tsk. peber

Fremgangsmåde

  1. Kog kartoflerne i saltede vand i 15-20 min.
  2. Skær agurker, radiser og asparges i mindre stykker.
  3. Lad kartoflerne køle lidt af imens cremen laves. Skær dem derefter i mindre stykker
  4. Bland fraiche med citronsaft, salt og peber
  5. Hak timian fint og tilsæt derefter i cremen.
  6. Vend det hele forsigtigt sammen
  7. Server med en salat og kød eller andet tilbehør.

Velbekomme & god fornøjelse!

Energifordeling

313 kcal pr. portion
Kulhydrat: 58,8g
Protein: 10,7g
Fedt: 6,8g
Kostfibre: 3,89g
Salt: 711mg

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *