Cheeseburger sliders

Cheeseburger sliders – Små lækre hapsede med aged cheddarost, sprødt bacon, syltede rødløg, saftige bøffer og hjemmelavede burgerdressing. Det tager ikke lang tid at lave den hjemmelavede dressing med det er helt bestemt det værd. De syltede agurker er også hjemmelavede. Du kan finde opskriften her.
Denne opskrift er met et lille twist i form af de syltede rødløg i stedet for de traditionelle stegte løg og en aged cheddarost, til at give lidt mere dybe og umami smag til retten. Det er en klar favorit og yndlingsret herhjemme. Håber også i bliver ligeså vilde med den!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
30 min
Arbejdstid:
15 min
Antal portioner:
6 portioner
Ingredienser
500g oksekød, 7-10% fedt
6 mini brioche burger boller
6 skiver aged cheddarost
6 spsk. syltede rødløg
1 hjertesalat
6 skiver bacon
Burgerdressing
3 spsk. light mayo
1 1/2 tsk. sennep
2 tsk. ketchup
1 tsk. worcestershire sauce
1 tsk. hvidvinseddike/ citronsaft
1/3 tsk. salt
1/3 tsk. peber
Fremgangsmåde
- Form oksekødet til 6 små bøffer. Vend dem godt i salt og peber.
- Steg bacon på en pande. Steg derefter bøfferne i samme pande med fedtet fra baconen og lidt ekstra fedtstof, hvis nødvendigt. Når de vendes kommes osten på toppen af den stegte side.
- Skær salat i mindre strimler.
- Bland alle ingredienserne sammen til burgerdressingen. Tilsmag med salt og peber.
- Lun bollerne efter anvisningerne på pakken.
- Samle burgerne med lidt burgerdressing i bunden, så en burgerbøf med ost, hjertesalat, så syltede rødløg og til sidst burgerdressing og burgerbolle.
- Server eventuelt med pomfritter.
Velbekomme & god fornøjelse!
Energifordeling
208 kcal pr. portion
Kulhydrat: 17,6g
Protein: 11g
Fedt: 10,1g
Kostfibre: 1g
Salt: 582mg
