Cookies is-sandwich
Cookies is-sandwich – is-sandwich med lækre chokolade cookies og vaniljeis. Den perfekte kombination, hvis du spørg mig. En overdådig dessert, som alle kan være med til at lave og bestemme forskellige smagsvariationer af. Den perfekte sommerdessert til børn og barnlige sjæle. Det er personligt en af mine yndlingsmåder at nyde en is på om sommeren.
Du kan med fordel lave din ismasse i forvejen og ligge din is-sandwich sammen lige inden de nydes. Så har du altid en “frisk smurt” is-sandwich. Derudover kan du også have færdigbagte cookies klar til at ligge dem sammen. Find opskriften på mine chocolate chip cookies her. Så er du klar til at lave ismassen og du sparer et par timer på den totale opskriftstid og kan hoppe til punkt 1 under is-dandwich.
Hvis du ønsker en ekstra smag i dine is-sandwich kan du under omrøringen af vaniljeisen tilsætte nødder, chokolade, daim mm. Denne opskrifter bruger ren vaniljeis som fyld 😉 Jeg har valgt at bruge den fra Basis for af få lidt mindre sukker i isen, men vælg den du har lyst til.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt
2 t 30 min
Arbejdstid
20 min
Antal portioner
8 stk.
Ingredienser
Chokolade cookies:
150g brun farin
100g sukker
100g smør
25g smagsneutral olie
175g hvedemel
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
100g chokolade
Is-sandwich:
ca. 1 L vaniljeis (Easis)
Fremgangsmåde
Chokolade cookies:
- Bland brun farin, sukker, smør, vaniljesukker og olie sammen og pisk det godt luftig.
- Bland et æg i af gangen.
- Bland mel, bagepulver og salt sammen i en anden skål og tilsæt lidt efter lidt.
- Tilsæt til sidst chokolade knapper eller hakkede chokolade.
- Stil dejen på køl i minimum 1 time.
- Forvarm ovnen til 190 grader.
- Fordel den kolde cookiedej i 16 lige store kugler. Fordel dem 2 bageplader med god afsted imellem, da de flyder ud og bliver store.
- Bag cookies I 10-15 minutter.
Lad dem køle helt af inden du samler dem med isen, ellers smelter de meget hurtigt.
Is-sandwich
- Tag isen ud af fryseren og lad den stå på køkkenbordet i 10-15 minutter, så det smelter lidt.
- Put isen i en røgmaskine og pisk den godt, så det bliver lidt mere blød i konsistensen. (tilføj her ekstra smage så som nødder, chokolade, daim mm.)
- Hvid du ikke vil tilsætte ekstra smag, kommer du nu isen på et stykke husholdningsfilm og ruller det i en lang pølse. Kom isen tilbage i fryseren.
- Når isen har været på frost ca. 30 minutter tages den ud og skæres ud i 2 cm stykker og ligges mellem cookies.
- Server med det samme eller gem dem i en lufttæt beholder i fryseren.
Velbekomme & god fornøjelse
Energifordeling
523 kcal pr. stk
Protein: 7,7g
Kulhydrat: 73,8g
Fedt: 22,6g
Fiber: 13g
Salt: 135mg
Makrofordeling