Spinat boller

Sunde spinatboller med fuldkorns mel, kerner og havregryn. Nem opskrift på en lidt anderledes bolle – pakke med alle de gode næringsstoffer.

Jeg bager gerne boller en gang om ugen, enten søndag eller mandag, så jeg har til dem til den kommende uge. I denne uge blev det til disse lækre spinatboller, som passer perfekt til madpakken eller som brød til en god portion suppe.
Fuldkorns hvedemelet kan skiftes ud med andre meltyper, men havde lige denne herhjemme i skabet. Prøv dig frem – også mht. kernerne. Tilføj dine ynglings!

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.

Tid i alt:
1-2 t hævetid + 30 min

Arbejdstid:
15 min

Antal portioner:
14 boller

Ingredienser

400g hvedemel
250g fuldkorns hvedemel
3 dl havregryn
100g 5-korns blanding
200g spinat
1 tsk. honning
1 pak gær (50g)
2 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Start med at blend 2 dl vand med spinaten i en blender eller minihakker.
  2. Kom 2 dl lunt vand sammen med 1 pakke gær og rør rundt til gæren er opløst. Tilsæt 1 tsk. honning til blandingen.
  3. Kom hvedemel, fuldkorns hvedemel, 5-korns blanding, havregryn og salt sammen i en skål.
  4. Tilsæt spinat blandingen og olivenolie i den våde blanding.
  5. Tilsæt alle de tørre ingredienser til skålen og ælt godt. (Jeg bruger en røgmaskine).
  6. Kom et fugtigt klæde over dejen og lad det hæve i 1-2 timer et lunt sted.
  7. Forvarm ovnen på 225 grader varmluft og lad to bageplader stå derinde.
  8. Tag dem ud når ovnen er varmet op og sæt bollerne på bagepladen ved hjælp af to våde spiseskeer. Dejen laver 14 boller.
  9. Bag bollerne ca. 20 minutter i ovnen til de er gyldne på toppen.

    Velbekomme & god fornøjelse!

Energifordeling

216 kcal pr. bolle
Kulhydrat: 41,3g
Protein: 6,7g
Fedt: 1,7g
Kostfibre: 3,45g
Salt: 396mg

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *