Surdejsboller

Surdejsboller – på den nemmeste måde. Du behøver ikke være en ekspert for at prøve denne opskrift. Med bare lidt forberedelsestid og en tur på køl, er der friskbagte surdejsboller med minimal arbejdsindsats til næste morgen.
Alt du skal bruge er en surdej, som er fodret og klar til brug.

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke går glip af en ny opskrift.

Tid i alt:
12-15 timer

Arbejdstid:
30 min

Antal portioner:
16 stk

Ingredienser

100g surdej (klar til brug/ fodret)
600g hvedemel
1 spsk. honning
5 g gær
5 dl lunken vand
1 spsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Bland hvedemel og salt i en skål.
  2. Bland derefter i en røremaskine eller anden skål surdej, lunken vand, honning og gær og bland det sammen. Tilsæt derefter melblandingen og rør det let sammen. Lad det stå i 15 minutter dækket med et viskestykke.
  3. Bland derefter dejen på højt tempo på din røremaskine med en dejkrog i ca. 10 minutter eller til dejen har samlet sig om krogen og sluppet kanterne af skålen.
  4. Kom dejen i en ny skål med en lille smule olie smurt på kanterne. Kom et låg eller viskestykke over dejen og kom den på køl. Lad dejen hæve i minimum 12 timer i køleskabet.
  5. Tag gerne dejen ud når du forvarmer ovnen. Forvarm ovnen på 250 grader varmluft og lad en plade eller bagestål blive i ovnen.
  6. Drys en lille smule mel på din bordplade og skrab dejen ud på bordet. Skær forsigtigt enten med en dejskraber eller en kniv, dejen i 16 lige store stykker og placer dem på et stykke bagepapir.
  7. Kom derefter bollerne på den varme bageplade eller bagestål. Bag bollerne 12-15 minutter til de er gyldne på toppen.
  8. Lad dem køle lidt af før de serveres.

Velbekomme & god fornøjelse!

Energifordeling

147 kcal pr. stykke
Kulhydrat: 30g
Protein: 3,5g
Fedt: 0,7g
Kostfibre: 1,35g
Salt: 347mg

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *