Jordbærtærte – den sundere udgave
Jordbærtærte smager bare af sommer, sol og varme! Denne opskrift byder på den klassiske jordbærtærte med lys tærtebund, et mazarinkage lag, chokolade, vaniljecreme og friske jordbær. Dette er en stor jordbærtærte og serverer derfor ca. 16.
Det er noget af en kaloriebombe, så jeg har derfor prøvet at ændre den en lille smule for at optimere energifordelingen, men uden at gå på kompromis med jordbærtærten som vi kender den. Der er ikke noget værre, hvis du spørg mig, end når en opskrift ændres for at gøre den mere næringsrig eller lign. og du så pludselig ender med en helt anden opskrift/ ret end den man tog udgangspunkt i. Ikke her – så missionen er at gøre den en smule bedre uden at tage noget fra 😉
Her bruger jeg lidt mørkere chokolade, for at undgå sukkeret, der tilsættes i mælkechokolade. Jeg bruger også æggehvider i stedet for hele æg samt cremefine piskefløde for at sænke fedt indholdet i vaniljecremen.
Jeg håber den smager ligeså skøn, som den plejer og, som jeg stadig synes den gør. Tag mig endelig eller send mig et billede af jeres kreation på instagram.
Husk tærten med kun mazarinkage og chokolade sagtens kan fryses ned og holde sig et par uger i fryseren. Tag den så op dagen før du skal bruge den og top den med vaniljecreme og friske jordbær før servering.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge med på de andre sociale platforme, hvor jeg både deler flere opskrifter fra det søde og saltede køkken. Derudover kommer der også tips om en sund livsstil, ernæringsviden og andre guldkorn. Du kan følge mig på instagram, hvor jeg også poster, når der kommer nye opskrifter, så du ikke misser en ny opskrift.
Tid i alt:
4 t
Arbejdstid:
1 t
Antal portioner:
16 portioner
Ingredienser
Vaniljecreme
1,5 dl mælk
2 æggeblommer
2 tsk. vaniljesukker
50g sukker
1 spsk. maizena
Mørdejsbund
200g hvedemel
75g koldt smør
50g flormelis
1 æggehvide
1-2 tsk. koldt vand
Mazarinbund
90g smør, blødt
70g sukker
100g marcipan, groftrevet
2 æggehvide
40g hvedemel
Derudover
80g mørk chokolade, +70%
4 dl cremefine piskefløde
400g jordbær
Tærteform 24 cm
Fremgangsmåde
Vaniljecreme
- Varm mælken op i en lille gryde til ca. 90 grader. I en anden skål blandes æggeblommer, sukker, vaniljesukker og maizena. Pisk det rigtig godt sammen.
- Når mælken har nået ca. 90 grader hældes den varme mælk i æggeblandingen med en tynd stråle, mens der piskes rigtig godt. Hvis ikke du er grundig med din piskning kommer der klumper i din vaniljesauce.
- Kom vaniljecremen tilbage i gryden og opvarm den ved lav-middel varme under konstant omrøring. Pisk indtil cremen er begyndt at tykne – den må ikke bulderkoge.
- Hæld cremen i en lille skål og dæk den med husholdningsfilm – helt ned på overfladen af cremen og kom dem i køleskabet.
TIP: hvis der er kommet lidt klumper i cremen kan du si den inden du kommer den på køl 😉
Mørdejsbund
- Bland hvedemel og flormelis i en skål. Skær det kolde smør i mindre stykker smulder det i melblandingen til det får en konsistens som sand.
- Samle derefter dejen sammen med en æggehvide og måske lidt vand, hvis dejen virker for tør.
- Form en lille kugle med dejen og pak den så ind i husholdningsfilm og i køleskabet. Køl dejen i minimum 30 minutter, så smøren køler lidt af igen.
Mazarinbund
- Rør sukker og smør godt sammen.
- Bland derefter groftrevet marcipan, æggehvide og mel i blandingen. Bland godt sammen til du har en ensartet masse.
TIP: frys din marcipan, så er den nemmere, at rive på rivjernet og den kan holde sig længe i fryseren. - Forvarm ovnen på 175 grader alm. ovn.
- Når din mørdej har været på køl i minimum 30 minutter tager du den ud.
- Drys godt med mel på bordet og rul så din mørdej ud. Vend den forsigtigt om og drys med godt med mel, så din mørdej ikke klistre til bordet.
- Kom mørdejen i en tærteform og skær de overflødige kanter af. Prik huller i bunden med en gaffel. Fordel mazarinbunden ovenpå og bag i ca. 25 minutter eller til toppen er gylden.
- Når tærten kommer ud fryses chokoladen på toppen og smøres ud når den er smeltet. Lad derefter tærten køle helt af.
Servering
- Vask dine jordbær og skær dem i halve.
- Kom piskefløde op i en skål og piske det. Kom derefter vaniljecremen i og vend det forsigtigt sammen, så alt luften ikke forsvinder fra piskefløden.
- Kom vaniljecremen på toppen af tærten og pynt med jordbær.
Velbekomme & god fornøjelse!
Energifordeling
299 kcal pr. portion.
Protein: 4,6g
Kulhydrat: 30,5g
Fedt: 17,8g
Kostfiber: 1,4g
Salt: 61g